Vores medarbejdere har en speciel status. Det er dem, som skaber resultaterne i hverdagen og får smilet frem på alles læber. Det er også gennem dem, at Nonbyes værdier opleves og udleves som en naturlig del af vores kultur og hverdag.
Her kan du møde vores grafiske designer Lena Hammelev Krogsgaard og høre hendes tanker om én af vores værdier ”stolthed”.
”For mig er det unikt at være i en virksomhed, hvor det visuelle har en stor og vigtig plads, og hvor jeg kan sparre med min chef og kolleger om det daglige arbejde. Det fylder mig med stolthed, at vi sammen har blik for detaljerne og ønsker at tilføre en opgave noget ekstra, som gør en forskel for den færdige løsning. Fordi vi værner om vores værdier og kompetencer. Og ikke mindst om hinanden. Det gør, at jeg glæder mig hver dag, når jeg går på arbejde til at møde kolleger, kunder og de spændende opgaver, som dagen ofte bringer.”