Vi skal forstå kunden og minimere spild
17. januar 2023

Vores medarbejdere har en speciel status. Det er gennem dem, at Nonbyes værdier opleves og udleves som en naturlig del af vores kultur og hverdag. 

Derfor har vi kontaktet vores teamleder for internt salg, Pia Niklassen, for at få hendes tanker om én af vores værdier ”Købmandskab”. Ifølge Den Danske Ordbog betyder købmandskab ”evnen til at drive handel på en fornuftig, forsvarlig og lønsom måde”.

Pias dagligdag går primært med salgsrelateret arbejde. Herunder ordreigangsætning og opfølgning samt tilbudsgivning. Derudover har hun en del kundekontakt. Netop kundekontakten og muligheden for at yde en god service er det, som driver Pia i dagligdagen og bringer stor arbejdsglæde. Samtidig værdsætter hun den sidemandsoplæring og erfaringsdeling, som er en naturlig del af dagligdagen blandt kollegerne i internt salg.

”I samarbejdet med kunderne skal vi altid have godt øje for den rigtige løsning til den enkelte kunde. Godt købmandskab handler for mig om at give kunden value-for-money. Nogle har brug for high-end løsninger, andre en mere økonomisk løsning. Vi skal finde den rette. Samtidig skal vi også være omkostningsbevidste og udnytte vores materialer bedst muligt. Det er både godt købmandskab og godt for miljøet.”