Vores CSR-ansvarlige Maria Skallerup, produktionschef Per Nonbye og regnskabschef Charlotte Kvistgaard havde, lige inden vi gik på sommerferie, afsluttet et forløb hos Klimaklar Produktionsvirksomhed. På forløbet har formålet været at styrke vores evne til at kunne beregne værdien af vores virksomheds CO2-aftryk.
“Det har været lærerigt, og vi er kommet langt i processen, hvor målet i sidste ende er at have et fuldendt CO2 regnskab, som vi hele tiden kan opdatere med de nyeste tal. Vi er blevet langt klogere, og det er kun starten af den rejse, vi er på om at blive en fremtidssikker produktionsvirksomhed, som kan imødekomme kundernes ønsker og behov,” fortæller Maria.
Vi ved nu, hvilken data der skal indsamles, og hvordan hele regnestykket skal laves. Den videre proces er, at vi skal have færdiggjort vores CO2 regnskab, så vi ved, hvor vi kan blive bedre, og derefter sørge for, at det hele tiden er opdateret med de nyeste tal.