Skrifttyper kræver respekt

Kvalitet har altid været et af vores nøgleord i Nonbye, og Ole Nonbye selv valgte derfor helt tilbage i 1980’erne at tilpasse mere end 575 skrifter til at kunne bruges til skilte i stor format. En kæmpe opgave som vi stadig nyder godt af i dag.

Bogstavet A stammer sandsynligvis fra en egyptisk hieroglyf, der forestiller et oksehoved set i profil og har udviklet sig lige siden. Noget så gennemarbejdet kræver respekt.

Valg af skrifttype

Dit valg af skrifttype har stor betydning for dit brand. Hver eneste skrifttype sender masser af signaler, hvilket selvfølgelig har en betydning for, hvordan din målgruppe vil tolke dit budskab. Derfor må valg af skrifttype aldrig overlades til tilfældigheder.

Som 16-årig blev jeg indviet i skriftens opbygning, hvor der er arbejdet med synsbedrag, læsbarhed m.m., og jeg har haft kæmpe respekt for det arbejde, der ligger bag.

Ole Nonbye står bag verdens første originale skilte-skrifter

Ole Nonbye var hele livet drevet af sin passion for håndværket. Først som skiltemaler herefter som opfinder af den første fuldautomatiske bogstavmaskine og siden gennem udvikling af livsværket Ole Nonbye a/s.

Passionen for det perfekte resultat gjorde også, at Ole Nonbye satte sig for at videreudvikle på de traditionelle skrifttyper, så de kunne bruges i stort format på facader og skilte – vel at mærke med kvalitet.

Spatieringen skulle også være perfekt og optisk korrekt. Han satte sig tilbage i 1970’erne for at udregne og indtaste spatieringstabeller til sin fuldautomatiske bogstavsmaskine for i første omgang de fire mest gængse Helvetica-skrifttyper. Det drejede sig rundt regnet om 12.000 kombinationer pr. skrifttype, som Ole Nonbye fik digitaliseret efter datidens normer.

Det arbejde blev i 1980’erne fulgt op af spatieringsarbejde med yderligere 575 digitaliserede skrifttyper, som Ole Nonbye indkøbte i Tyskland for et svimlende beløb. Ole Nonbyes tabeller danner i dag stadig grundlag for hovedparten af alle vejskilte i Danmark, som verdens første – og måske eneste – originale skilte-skrifter.

Den rigtige skrifttype forstærker dit brand

Fed, tynd, kursiv, med eller uden fødder- elegant eller maskulint/voldsomt osv. Der findes masser af muligheder.
Skrifttypen skal have en sammenhæng mellem din virksomhed og den gennerelle stil, tema og farver.
Vi har samlet fire gode råd, som vi håber, kan bringe dig på rette kurs, og ellers står vi altid klar med råd og vejledning.

Skriften er her lidt voldsom og en meget maskulin variant. Ikke det rigtige valg til noget stilfuldt, let og feminint som en smykkebutik.

Gotiske bogstaver kan være dekorative, men er heller ikke det rigtige valg her. Det kan virke lidt usmageligt og er langt fra stilfulde.

Her er valgt en let skrift med fødder. Den er feminin og elegant. Det kunne være et godt valg.

En smedemester forbinder de fleste med et tungt, beskidt og meget maskulint arbejde. En elegant skrifttype sender derfor et helt forkert signal.

Også et forkert valg, som ikke matcher de associationer, vi har til en smedemester.

Her passer den valgte skrift langt bedre til en smedemester.

Vidste du?

1. Den rigtige spatiering (afstand mellem bogstaverne) er ekstremt afgørende for læsbarheden. Bliv klogere i ovenstående film.

2. Versaler (store bogstaver) kan være smukke – men er ikke så læsbare som minuskler (små bogstaver). Bliv klogere i ovenstående film.

3. Intet er tilfældigt – nogen skrifter har været mange år om at blive til det, vi ser i dag. Bliv klogere i ovenstående film.

De 5 skriftgrupper

Det store udbud af skriftsnit, vi kender i dag, er her opdelt i 5 grupper. Da inddelingen er foretaget ud fra skriftens udseende og den historiske sammenhæng, kan grupperne i visse tilfælde overlappe hinanden.

Skriftens historie

For meget længe siden…

Skriftens udvikling tager sin begyndelse omkring år 3000 f.Kr. med det gamle Ægyptens hieroglyffer – en billedskrift hvor hvert billede beskriver det, som det viser fx betyder et billede af to ben uden krop ”at gå”.

Ca. 1000 år senere videreudvikles ægypternes billedskrift af Fønikerne – et folk med rod i det nuværende Linanon – til et skriftsystem af kombinerede stavelses- og ordtegn.

Grækerne supplerer ca. 1100 år senere Fønikernes såkaldte konsonanttegnsystem med vokaler og romerne, hvis kultur jo bygger på den græske, giver senere bogstaverne den ”afklarede” form, som vi kender i Vesten idag. Alfabetet består dog stadigvæk kun af de STORE bogstaver – de såkaldte VERSALER og talrækken er de velkendte romertal, som dog kun sjældent anvendes idag, da de især ved høje talværdier er svære at aflæse og regne med.

I Middelalderen udvikler munke – der i klostrerne afskriver bibelen og andre religiøse tekster – kombinationen af STORE og små bogstaver (minuskler), især fordi små bogstaver kan skrives væsentligt hurtigere end de STORE. Behovet for en rationel produktion har altså mange år på bagen. Det er i denne periode, at talrækken – arabertallene, som vi bruger idag – indføres fra Indien via araberne.

Bogtrykkunstens opfindelse…

I midten af 1400-tallet opfinder Gutenberg støbningen af løse bogstavtyper, som kan bruges igen og igen. Denne landvinding bliver startskuddet til den udbredelse af den trykte kommunikation, vi har oplevet siden. Efter Gutenberg udvikles de skrå bogstaver – kursiv – fra at være et selvstændigt skriftsnit til en måde, hvorpå man kan fremhæve ord og sætninger i en løbende, almindelig tekst.

Industrialismen stiller nye krav

Industrialismen – fra midten af 1700-tallet – skaber behov for reklame/markedsføring, og der opstår nye former for skriftsnit, der helt anderledes kan kommunikere budskabet om mangt og meget. Robuste, kraftige og fede skriftsnit designes og lanceres.

Vekslende stilperioder og tekniske krav har påvirket vores måde at fremstille og udforme skriftsnit på. Idag oplever vi, hvordan indførelse af avanceret computerteknologi afstedkommer nye former. Tænk bare på printerudskrifter, der ikke ligner tidligere tiders skrifter. Denne udvikling vil fortsætte – mennesker vil også fremover udvikle nye skriftsnit i takt med de teknologiske fremskridt og kommunikationsmæssige krav. Med den nye teknologis kunnen og stadige udvikling har det aldrig været lettere at kommunikere.

Fra skilteskov til elegance – oprydning i skrifttyper og skilt på Geels Plads

Skiltningen på butikscenteret Geels Plads havde udviklet sig til lidt af en skilteskov med 16 butikker med hver deres facade- og udhængsskilte med mange forskellige skrifttyper. Det var alles kamp mod alle om opmærksomhed.

Skal vi kontakte dig og din virksomhed?

For at sikre at vores service og produkter er i højeste kvalitet, handler vi kun med erhvervskunder.