Partnerskaber er vejen frem
23. december 2021
Camilla ved verdensmål 17 - Nonbye

Hos Nonbye tror vi på, at den bæredygtige udvikling både skal ske internt i virksomheden samt i samarbejde med vores partnere. Den enkelte virksomhed kan og skal ikke drive det alene. Vi dyrker derfor målrettet partnerskaber med mange af vores interessenter.

Vi var således med fra starten i udvikling af de PVC-frie folieløsninger i samarbejde med en folieproducent og en stor dansk legetøjsproducent. Vi samarbejder løbende med både kunder og leverandører om udvikling af nye og mere miljøvenlige trykmetoder. I produktionen har vi netop installeret en ny printer, som reducerer forbruget af blæk med 50%.

Vi samarbejder også med DAKA, som afhenter vores organiske madaffald, og omdanner det til biogas og naturlig gødning.

Alt er med til at understøtte verdensmål 17 om partnerskaber for handling, som er ét af de fem verdensmål, vi aktivt har valgt at arbejde for.

”Det har også altid været en vigtig del af vores kultur og værdier at tage et socialt ansvar. Det gælder både internt – og i forhold til dem omkring os,” fortæller Camilla Nonbye. ”Vi samarbejder derfor også med kommunen om at indgå et mere formelt samarbejde om aktivering af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Lige som vi samarbejder med erhvervsskolerne om etablering af et elevtilbud.”