Søger du nye udfordringer?
Kom med i teamet i Nonbye og bliv del af en global virksomhed. Her er medarbejderne den vigtigste ressource, som skaber resultaterne i hverdagen og får smilet frem på vores kunders læber.
Fra yngste mand på gulvet til spydspidser på direktionsgangen. Der grines, diskuteres, vurderes og eksekveres, mens vi alle arbejder sammen om at holde det, vi har lovet.
“Vi kan som virksomhed ikke eksistere uden kunder. Men vi kan heller ikke skabe resultater uden kompetente medarbejdere, som i hverdagen er både sparringspartnere, specialister og originaler. De er alle en del af vores Nonbye dna, og vi sammensætter dem i teams alt efter kunde og opgave.”
– Lars Nonbye, Adm. direktør
Ledige stillinger
Vi er altid på udkig efter skæve, spændende og talentfulde medarbejdere, som vil være med til at gøre en forskel og udvikle sig hos os. Hold dig derfor ikke tilbage med at sende en uopfordret ansøgning.
Hos Nonbye har vi plads til store armbevægelser og høje grin
“Den synlige glæde i hverdagen og de solide kompetencer er i kombination med stoltheden over det håndværk,
vi udfører, med til at gøre Nonbye til en unik arbejdsplads. Det smitter helt naturligt positivt af på kundernes løsninger.”
– Jønne Rantzau, Grafisk designer
Mød en af vores medarbejdere
Vores fælles kultur og værdier afspejles igennem vores medarbejdere. Hør hvad de har på hjertet.
Skaber sit eget job
”Jeg sætter stor pris på hver dag at være med til at skabe mit eget job. Det gælder både i ledelsen af mine medarbejdere og i selve salgsarbejdet,” siger Jesper.
”Vi arbejder selvfølgelig ud fra vores overordnede strategi, men der er en ekstrem stor grad af frihed. Frihed til selv at planlægge sin dag, og på hvilken måde opgaverne skal løses. Den frihed kombineret med et fantastisk team af kolleger i ryggen, som står klar til at byde ind med deres kompetencer, tage over og drible projekterne helt i mål. Det giver arbejdsglæde… hver dag.”
Plads til skæve ideer
”Her kan man trække vejret uden at være bange for at støje,” siger Jønne med et smil. ”Det giver også god plads til at tænke anderledes og finde de skæve og nye løsninger til kunderne. Vi elsker at udfordre kunderne og give dem mere (og noget andet) end det, de havde bedt om. Men det kræver plads – og det har vi.”
Databeskyttelsespolitik
Både ansatte og ansøgere hos Nonbye er beskyttet af vores datapolitik. Det betyder, at når du sender din ansøgning og dit CV, samtykker du samtidig til, at vi må behandle de indtastede informationer.
Læs mere
Informationerne behandles udelukkende til formålet og opbevares ikke længere end nødvendigt.
Formålet med databehandlingen er at vurdere og kontakte kandidater, som er interesserede og kvalificerede til nuværende stillinger.
Dataene behandles udelukkende af de relevante personer for rekrutteringsprocessen og behandles fortroligt. Vi gemmer ikke din ansøgning, medmindre det aftales indbyrdes og med skriftligt samtykke. Al databehandling sker i overensstemmelse med gældende national- og EU-lovgivning på området for beskyttelse af fysiske personers personoplysninger.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere om Nonbye, og det arbejde du kan blive en del af,
så tag et kig på vores cases eller læs mere om Nonbye som virksomhed her:
Skal vi kontakte dig og din virksomhed?
For at sikre at vores service og produkter er i højeste kvalitet, handler vi kun med erhvervskunder.