Godt 50 skilte i et let udtryk viser vej på det Friis & Moltke tegnede Odder Rådhus. Skiltene er designet i en dyb blå farve tilpasset bygningens mørkerøde mursten.
”Vi startede ud med at tale om en løsning med indbygget lys, som dog blev for klodset til bygningens udtryk,” fortæller projektleder Jan Gress. ”Vi anbefalede derfor at se på en mere let løsning med lakerede aluminiumsplader. Vores grafiske designer Jønne Rantzau arbejdede videre med udtrykket på skiltene, så de i dag viser vej på en logisk måde, er synlige og samtidigt er tilpasset rådhusets indendørs farvesammensætning og arkitektoniske udtryk.”
Rådhusets helhed understøttes indenfor af en farvesammensætning, der er udført af kunstneren Emil Gregersen i samråd med arkitektfirmaet Friis & Moltke.
”Det har været en anderledes og meget spændende opgave i en særlig bygning, hvor farvevalget skulle afstemmes nøje,” siger Jønne Rantzau. ”Vi er nået frem til et godt resultat. Kunden er yderst tilfreds med både vejvisningen og skiltenes udtryk.”
Et par af fordelene ved wayfinding
- Være synlig uden at skræmme omgivelserne
- Spare tid hos jeres medarbejdere, da jeres besøgende nemt selv finder deres destination
Hos Nonbye har vi stor erfaring med at designe en gennemtænkt wayfinding. Jo før vi kommer med i jeres proces, jo bedre kan vi hjælpe jer. Vi starter oftest ud med at identificere, hvordan I ønsker de besøgende skal opleve rejsen rundt i jeres virksomhed, hvad de besøgende kommer for, hvordan de bedst hjælpes og hvad der typisk går galt.
Hvad koster wayfinding?
Wayfinding kan udformes på mange måder, og prisen kan derfor variere meget. Følgende faktorer har indflydelse på den endelige pris:
- Design
- Størrelse og antal
- Materialer
- Antal skilte
- Kompleksitet
Vi er ISO 9001 & 14001 certificeret