Ny skilteløsning styrker synlighed i center

12. oktober 2021

Lindberg Tandlægeklinik har hjemme i Sundhedscenteret i Veri Center i det nordlige Århus. Med nye facadeskilte både ved klinikken samt i og udenfor centeret kan kunderne nu endnu nemmere ved at finde frem til tandlægen.

”Der er altid flere overvejelser omkring synlighed og wayfinding, der skal tages højde for, når man har hjemme i et center. Med den nye skilteløsning har kunden opnået den ønskede synlighed både inde og ude,” fortæller sparringspartner Olafur Munk.

”Vi har haft et godt samarbejde med kunden hele vejen om både design, produktion, placering og montage af de nye skilte.”

Et par af fordelene ved facadeskilte

  • Logo-markering på facade og vinduespartier
  • State of the art-skiltning i forbindelse med prestigebyggeri
  • Henvisning og branding på bygninger og tage, som kan ses på lang afstand

De mest anvendte skilteplader er sandwich- (dibond), aluminiums- og plastplader, men vi leverer også løsninger i træ, rustfrit stål, galvaniseret jern og glas. Mange af materialerne kan efterfølgende overfladebehandles i form af lakering, forkromning, polering og aluksering, så de får det ønskede udtryk og matcher jeres grafiske identitet.

Hvad koster facadeskilte?

Facadeskiltning kan udformes på mange måder, og prisen kan derfor variere meget. Følgende faktorer har indflydelse på den endelige pris:

  • Størrelse og antal
  • Materialer
  • Lys/ikke lys/lyskilder
  • Monteringsforhold
  • Kompleksitet

Vi er ISO 9001 & 14001 certificeret