Ny investering giver grønnere print
7. december 2021

Vores moderne produktionsanlæg er netop blevet suppleret med en EFI VUTEk h3 hybrid ink-jet printer, som honorerer fremtidens krav til print. Med den nye printer forfines printkvaliteten bl.a. med print i op til 1200 dpi og i superbredformat på op til 3,2 meter.

”Hensynet til miljøet har også været en væsentlig del af beslutningen omkring investeringen,” fortæller Per Nonbye. ”Med den nyeste grønne LED-teknologi øges oppetiden på EFI VUTEk h3, som også har øjeblikkelig tænd/sluk ved anvendelse. Det er medvirkende til at reducere energiforbruget med op til 82%. Samtidig får vi endnu bedre farveoutput og enklere betjening. Det vil reducere risikoen for fejlprint og dermed spildet.”

Kontakt os og få en nærmere snak om netop jeres muligheder for at printe den næste opgave på EFI VUTEk h3 og få en grønnere løsning.