Trives du i et arbejde med stor selvstændighed, ansvar og faglige udfordringer, og vil du være en del af et engageret team af gode kollegaer? Så er du måske vores nye kollega i Odder.

Om stillingen:

Stillingsbetegnelse – Grafisk teknikker/Printoperatør

Ansættelsestype – Fuldtid (aften- eller nathold)

Industri – Skilte & Design

Geografi – Odder

Velkommen i Nonbye

Vi er en familieejet arbejdsplads med mere end 50 år på bagen, der elsker det gode grin, har en uformel omgangstone og en flad ledelsesstruktur. Vi værner om et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle, og arbejder ud fra den filosofi, at kvalitet, nytænkning og alsidighed i vores løsninger gør en stor forskel for vores kunder. 

Du vil have arbejdsplads i printafdelingen, som er en del af vores produktionsafdeling i Odder, hvor vi i hele huset er omkring 50 medarbejdere. I printafdelingen, hvor samarbejde og kommunikation er nøgleord, vil du få tre gode og fagligt stærke kollegaer. I refererer alle til afdelingslederen, som også kan hjælpe jer med at koordinere opgaverne imellem jer.

Printafdelingens nye medarbejder

Vi søger en dygtig grafisk tekniker/printoperatør til at betjene vores printere i aften- eller nattetimerne. Dine arbejdsopgaver vil indebære ripning af printklare filer og colormatching, og du vil komme til at printe storformat print med UV LED og Latex på diverse materialer. 

  • Arbejdstiden på aftenholdet er mandag – torsdag, 14.30 – 23.00 (oplæring sker dog på daghold)
  • Arbejdstiden på natholdet er mandag (aften) – fredag (morgen), 22.30 – 07.00 (oplæring sker dog på daghold).

Stillingen er på 34 timer ugentligt og du bliver ansat på timeløn under gældende overenskomst. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, samt Fritvalgsordning og pensionsordning.

Vi søger dig

… der er uddannet printoperatør/digital printoperatør, eller har erfaring fra den grafiske/printbranche. Du vil komme til at arbejde enten alene eller med blot en enkelt kollega i aften- eller nattetimerne, så det er vigtigt, at du har en stærk selvstændighed. Derudover er det en fordel, hvis du:

  • Trives i en funktion, der er præget af varierende opgaver, som også kan være fysisk krævende
  • Har en god drifts- og produktionsforståelse
  • Arbejder kvalitetsbevidst, struktureret og besidder en stor faglig stolthed
  • Trives i et arbejde, hvor der til tider er meget travlt
  • Er udadvendt, har godt humør og er god til at samarbejde

Kontaktperson

 

 

Camilla medarbejder - Nonbye a/s

Camilla Nonbye

Kvalitetskoordinator

cno@nonbye.dk

Vil du være med hos Nonbye? 

Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, så send os en kortfattet ansøgning med CV på mail til job@nonbye.dk. Skriv venligst også, om du søger aften- eller natholdsarbejde.

Stillingen skal besættes snarest, så vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Camilla Nonbye på cno@nonbye.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Skal vi kontakte dig og din virksomhed?

For at sikre at vores service og produkter er i højeste kvalitet, handler vi kun med erhvervskunder.