Er du serviceminded og struktureret, og har du flair for IT, er du måske vores nye kollega

Ole Nonbye a/s er en af Skandinaviens største producenter af skilte- og facadeløsninger. Vi er repræsenteret i hele Norden, samt Tyskland, og tilbyder visuelle identitetsløsninger til kunder i både ind- og udland. 

Hos Nonbye har vi stærke kompetencer i hele processen fra idé og design til produktion og færdig montage, og vi har med succes leveret løsninger til flere store brands som LEGO, Arla, Samsung, Rigspolitiet og EDC.

 

Om stillingen:

Stillingsbetegnelse – Salgskoordinator

Ansættelsestype – Fuldtid

Jobfunktion – Salg og Service

Industri – Skilte & Design

Geografi – Odder

Jobbet

Som salgskoordinator bliver du en vigtig del af Nonbye, og vil udover at sikre en god kundeoplevelse for vores kunder, også tilsikre et optimalt procesforløb internt, hvor du har mange kontaktflader. 

Du bliver et centralt bindeled og det er derfor vigtigt, at du trives med et tværgående samarbejde i en til tider hektisk hverdag, hvor der også kan være brug for at løse andre opgaver i afdelingen.

Du vil blive en del af Salg og Service teamet med dygtige salgskoordinatorer og projektledere, og du vil have reference til Sales Manager Jesper H. Borchers. 

Din arbejdsplads er placeret i Odder.

Vi forventer, at: 

  • Du har en stærk administrativ profil, kan holde overblik og formå at sætte struktur
  • Du har forståelse for systemer (IT) og er lærenem
  • Du har gode skriftlige og mundtlige kommunikative evner
  • Du er god til at samarbejde og har lyst til at deltage i forskelligartede opgaver
  • Du arbejder kvalitetsbevidst, engageret og løsningsorienteret
  • Du selvstændigt kan føre en opgave til ende
  • Du er omstillingsparat og ansvarsbevidst
  • Du har godt humør
  • Du må gerne være nyuddannet 

Dine arbejdsopgaver: 

  • Beregning og afgivelse af tilbud
  • Ordremodtagelse, primært via mail
  • Indtastning af ordrer samt fremsendelse af ordrebekræftelse
  • Fakturering og efterkalkulationer
  • Reklamationsbehandling
  • Indkøb af materiale m.m. hos underleverandører
  • Booking af montage
  • Support til interne og eksterne kollegaer

Du tilbydes

Et spændende job i en familieejet virksomhed, hvor vi elsker det gode grin, har en uformel omgangstone og en flad ledelsesstruktur. Udover at være vækst- og fremtidsorienteret, arbejder vi ud fra den filosofi, at kvalitet, nytænkning og alsidighed i vores løsninger gør en stor forskel for vores kunder. 

Du får mulighed for at forene dine personlige og faglige kompetencer med opgaver, som både matcher, udfordrer og udvikler dig. Du bliver en del af en arbejdsplads, der værner om et godt og sikkert arbejdsmiljø, og som har fokus på fællesskab og arbejdsglæde i hverdagen.

Du bliver ansat under Industriens Funktionæroverenskomst og stillingen er på 37 timer ugentligt ekskl. ½ times frokost. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, samt fritvalgskonto, pensionsordning og sundhedssikring.

Kontaktperson

 

 

Jesper medarbejder - Nonbye a/s

Jesper Borchers

Vil du være med hos Nonbye? 

Kan du se dig selv i ovenstående beskrivelse, så send os en kortfattet ansøgning med CV på mail til job@nonbye.dk.

Stillingen skal besættes snarest, så vi glæder os til at modtage din ansøgning hurtigst muligt.
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jesper H. Borchers på jhb@nonbye.dk. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Skal vi kontakte dig og din virksomhed?

For at sikre at vores service og produkter er i højeste kvalitet, handler vi kun med erhvervskunder.