Mød vores junior business controller Hans Peter Dalsgaard og hør hans tanker om en af vores værdier ”glæde”.
Medarbejdere er Nonbyes vigtigste ressource. Det er dem, som skaber resultaterne i hverdagen og får smilet frem på alles læber. Det også gennem dem vores værdier får liv og skaber værdi.
Hans forbinder dagligdagen hos Nonbye med stor arbejdsglæde.
”Mine dygtige og skønne kolleger er altid tilgængelige, aktive og initiativrige,” fortæller han. ”Det har en stor værdi i mit daglige arbejde og giver arbejdsglæde. Jeg arbejder primært på at løfte effektivitet og performance ved at skabe overblik over både nye og gamle opgaver. Det kræver gensidig respekt og et tæt samarbejde med mine kolleger om at løse opgaven og komme med relevante forslag til optimeringspotentialer.
Mit daglige drive og glæde gødes særligt ved, at jeg bliver mødt af tillid og får tildelt ansvar. Tilsat en munter tone, høje grin og en god dialog mellem kollegerne gør det Nonbye til en unik og glad arbejdsplads.”