Igangsætteren Jacob med blik for branding – føler sig privilegeret hos Nonbye
9. september 2020
Velkommen til Jacob Degn Andersen

Jacob Degn Andersen er kommet til Nonbyes salgsafdeling med en bred baggrund fra tele-, mode- og bilbranchen. Her har hans gode evne til at sætte sig ind i kundens problemstilling som en engageret sparringspartner, samt formidlingsevne og store drive, været kendetegnende for hans arbejde. 

“Det er vi glade for, at vores kunder har glæde af i deres samarbejde med Jacob og Nonbye,” siger salgschef Jesper Borchers. ”Samtidig har Jacob også en bred erfaring med projektsalg, hvilket er et stor plus her hos os.”

Jacob har tidligere også været Key Account Manger hos bl.a. Telia, Europcar, Hertz og senest hos Wachtec.

Drives af ny viden

Jacob ser en stor motivation i at tilegne sig ny viden og træder med både ydmyghed og energi ind i nye kompetenceområder og brancher. ”Jeg er meget videbegærlig og ser det som en væsentlig del i at kunne sparre med kunder og komme med konstruktive og kreative input til deres løsninger, at jeg ved hvad jeg taler om. Og jeg vil helst også gerne kende nuancerne. Det tager naturligvis tid at opbygge. Men jeg er i fuld gang.”

Jacob har bl.a. været til introduktionskursus med Nonbyes leverandør 3M for at få et dybere kendskab til det store foliesortiment herfra.

 

Dejlig modtagelse hos Nonbye

Allerede ved det første møde med Nonbye og medarbejdere kunne Jacob mærke hjertevarme, team-ånd og den synlige glæde i hverdagen over det gode håndværk. ”Jeg føler mig både privilegeret og ydmyg over at være hos Nonbye,” siger Jacob. ”Jeg glæder mig over at besøge både nuværende og nye kunder og fortælle om alt det, Nonbye kan inden for visuelle identitetsløsninger, som holder i virkeligheden. Samtidig arbejder jeg kontinuerligt på at komme endnu dybere ind i hele produktpaletten og lære mine kolleger og deres specialistkompetencer bedre at kende.”