Fuld gang i foliering af S-tog for DSB
2. november 2022

Over de kommende tre år skal Nonbye foliere 135 S-tog for DSB. Der er tale om en ”sandwich-løsning”, som produceres på vores fabrik i Odder, hvor yderste lag er en anti-graffiti laminat. Folierne, vi anvender til denne opbygning, er fra 3M.

”Vi er meget stolte over at have vundet kontrakten – og samarbejdet er kommet rigtig godt i gang,” siger salgschef Jesper Borchers fra Nonbye. ”Det kræver solid projektledelse at få afmonteret og monteret folie på så stort et antal tog, hvilket vores projektleder Johnnie Michael Schoelzer er mand for at tage hånd om.

Nonbye har i mange år været 3M Select Platinum Partner og er netop også blevet det på ”Rail”, som de første i Norden. Det betyder, at vores kvalitet er i topklasse – også når det gælder foliering af tog.”