Energi, højt humør og stor kompetence…
27. august 2020

– er kendetegnende for både kulturen hos Nonbye og Kim Christensen som blev ansat i juni.

”Vi har fra dag ét kunnet mærke Kims kompetence og energi,” fortæller salgschef Jesper Borchers. ”Kim er lige rundet de 60 år og er en boblende symbiose af kompetence, styr på tingene, overblik og ikke mindst et utroligt smittende humør. Det er til daglig glæde for både kunder og kolleger.”

Intet er overladt til tilfældighederne

Kim er meget operationel og god til at få tingene til at ske. ”Kims omfattende erfaring fra branchen og som projektleder kan mærkes hele vejen rundt lige fra tegnestuen og produktionen til samarbejdet med montørerne og ikke mindst hos vores kunder. Intet overladt til tilfældighederne. Det passer rigtig godt til kulturen her hos os,” fortæller Jesper.

Stor erfaring – også til gavn for nye kolleger

Kim har over 34 års erfaring fra skiltebranchen, og har gennem en lang årrække været fast ankermand for mange store kædekunder. Hans store rutine vil fremover også blive et væsentligt plus for nye, yngre medarbejdere hos Nonbye.

”Vi er rigtig gode til at lære af hinanden og står foran at skulle ansætte flere yngre medarbejdere, vi selv kan være med til at lære op i vores fag,” siger Jesper. ” Her vil Kim sammen med vores øvrige meget kompetente og rutinerede medarbejdere være et væsentligt plus. Vores maskinrum er meget driftssikkert, hvilket giver et rigtig godt udgangspunkt for at tage nye, yngre og måske uprøvede kræfter ind.”