Facadeskilte, pyloner, bannere, henvisningsskilte, bilreklamer, instore og meget mere. Samarbejdet mellem STARK og Nonbye omfatter alle områder af kædens visuelle identitet. STARK tager som noget af det første fat i Nonbye, når der skal bygges ny trælaster, renoveres eksisterende eller noget helt tredje. 

Godt teamwork

Indretningsspecialist Liselotte Hemmsen fra STARK og projektleder Kim Christiansen fra Nonbye har arbejdet sammen i rigtigt mange år. ”Samarbejdet er præget af stor tillid,” fortæller Liselotte. ”Jeg ved, Kim og Nonbye kan hjælpe os hele vejen med den visuelle identitet, når vi fx skal åbne en ny trælast. Kim og jeg går til opgaven som et team, og Kim er en super god tovholder.”  

STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med mere end 80 forretninger fordelt over hele Danmark og i Grønland. Kæden tilbyder en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere.

Tæt dialog med butikkerne

Kim Christiansen er således med fra starten, når de enkelte trælastdirektører sammen med bl.a. reklamechef Tommy Nielsen og Liselotte Hemmsen begynder dialogen om nye trælaster eller renovering af eksisterende. ”Det er vigtigt, vi har indsigt i alle perspektiver, så vi kan træffe de rette beslutninger,” siger Kim. ”Samtidig skal vi også stå vagt om STARKs brand og koncept, så vi sikrer en ens visuel identitet i alle trælaster. Det skal gå op i en højere enhed med de enkelte trælasters særlige behov.”

”Det er fantastisk at opleve den tillid, STARK har til Nonbye. Det er vi meget ydmyge omkring og meget stolte over.”

Projektleder Kim Christiansen, Nonbye

Designmanual som udgangspunkt

Liselotte Hemmsen har i tæt samarbejde med Nonbyes grafiker Lena Krogsgaard  og Kim Christiansen udarbejdet den seneste version af kædens designmanual, som danner udgangspunkt for alle skilte, bildekorationer, pyloner, instore m.v. ”Vi har sammen gennemgået alle skiltetyper og fået lavet en ny manual, som også ligger på vores interne drev hos STARK. Det giver alle mulighed for at få indsigt i retningslinjerne, der skal arbejdes ud fra, så vi sikrer en stærk visuel profil,” siger Liselotte.

Etablering i Nuuk Grønland

I sensommeren 2022 åbner STARK i Nuuk i Grønland. Kim har sammen med Liselotte været med på projektet fra starten. I foråret 2022 tog Kim på tur til Nuuk for survey, foto og opmåling samt for at mødes med STARK Grønland og få de sidste detaljer på plads. I august 2022 tager Liselotte og Kim med deres team til Nuuk for at starte butikken op. 

”Det er er godt eksempel på kernen i vores samarbejde,” siger Kim. ”Vi arbejder som et team, og har også hver vores opgaver. Hos Nonbye tager vi det overordnede projektansvar for skiltningen herunder for design, produktion og montage. Vi ser frem til at fortsætte det stærke samarbejde med folkene i STARK om nye butikker samt mange andre spændende opgaver.”

Caseansvarlig

 

 

Portrætbillede af Kim - Nonbye a/s

Kim Christiansen

Lad os hjælpe din virksomhed med at skabe stærke visuelle udtryk!

Nonbye hjælper alle typer virksomheder, kæder og institutioner i alle brancher med at skabe visuel identitet med høj synlighed og ensartet udtryk. Vi vil også gerne hjælpe dig og dit projekt med at komme sikkert i mål – vi har 50 års erfaring at byde ind med. Kontakt os allerede i dag for et uforpligtende møde.

Skal vi kontakte dig og din virksomhed?

For at sikre at vores service og produkter er i højeste kvalitet, handler vi kun med erhvervskunder.