Fuldt projektansvar for opbygningen af vinduer i 35 lande for Jack & Jones

Nonbye har haft det fulde projektansvar for opbygningen af over 550 vinduer til udrulning af efterårskollektionen i 428 Jack & Jones butikker. Opgaven er kommet sikkert i mål som det første store detailprojekt i GLIMMA-regi.

Det netop implementerede nye design af butiksvinduerne skal danne grundlag for Jack & Jones, kommunikationsplatform de kommende 18 måneder.

”Resultatet er fantastisk. Med hjælp fra Nonbye og GLIMMA har vi fået skabt en perfekt kommunikationsplatform til at tiltrække og overraske vores kunder.”

– Jakob Slot, Head of Jack and Jones Interior Store Design 

Udfordring

Det kan give spændende udfordringer konstant at være på forkant med moden og de næste kollektioner til skiftende sæsoner, når man som Jack & Jones har butikker i 35 lande, hvortil kampagner skal rulles ud. Derfor havde Head of Jack and Jones Interior Store Design, Jakob Slot, en idé om at skabe en dublérbar løsning som grundlag for det fremtidige vinduesdisplay i alle lande, som samtidig også kan sikre, at de høje kvalitetskrav overholdes.

Over 550 vinduer klar til efterårssæsonen

Den nye løsning skulle i første gang implementeres i forbindelse med udrulning af efterårskollektionen her i 2018 til omkring halvdelen af Jack & Jones butikker.

Efter selve designet var udarbejdet, skulle en ekstern samarbejdspartner stå for klargøringen i butikker i Canada, Qatar, Libanon, Tyrkiet og det meste af Europa, så de levede op til den høje standard for en ”high-street fashion” butik.

GLIMMA som samarbejdspartner – Verdens største netværk af branding eksperter

Her faldt valget på GLIMMA, og projektet er ledet fra Nonbye i Odder. Nonbye har stået for klargøring og montage i alle butikker i Norden, mens partnere fra GLIMMA har klaret opgaven i de øvrige lande.

Verdens største netværk

”Det er det første store detailprojekt i GLIMMA-regi, og det har været utroligt lærerigt for alle parter,” siger direktør Lars Nonbye.

GLIMMA er verdens største netværk til implementering af brands med over 1.350 eksperter hos 400 partnere over hele verden. De otte er guldpartnere, som hver har ansvaret for en region. Nonbye er ansvarlig for den nordiske region. Det giver en massiv kapacitet til at gennemføre global udrulning af eksempelvis kampagner og samtidig sikkerhed for, at kvaliteten er i top på alle niveauer.

Mange hundrede briefinger

Ikke to butikker er ens, når det gælder deres vinduer. For at kunne disponere opbygningen af de enkelte vinduer, så de lever præcist op til kundens krav og forventninger, har Nonbye derfor været ude at besøge mange af dem og måle op.

”På de resterende har vi fået informationer ind direkte fra butikken, som vi efterfølgende har kontrolmålt. Jack & Jones har nu en komplet, opdateret oversigt over alle butikkerne,” fortæller den projektansvarlige hos Nonbye og fortsætter:

Styr på detaljer

”I nogle butikker skal der anvendes reoler, som er op til seks meter i både bredden og højden, og her er det afgørende, at vi kan få reolen ind i vinduet. Andre steder har de måske glemt at fortælle os, at der er en dør midt i bagvæggen på vinduet, hvilket kan give udfordringer, når vi kommer ud for at montere. Hertil kommer, at der kan være mange forskellige regler i eksempelvis indkøbscentre for, hvornår man må transportere varer ind i centeret. Det skal vi også have et overblik over.

Krav til montagen

Der er helt specifikke krav til placering og opstilling af reolerne. Eksempelvis må jakker, som skal hænge, naturligvis ikke slæbe på gulvet, hvilket også stiller krav til montagen.”

Caseansvarlig

 

 

Lars Nonbye

Eksperter i implementering af brands globalt 

”Til arbejdet med kunder i GLIMMA-regi har vi også dedikeret et antal interne ressourcer, som netop har erfaring med det internationale perspektiv.”

Kontakt os for mere information.

Skal vi kontakte dig og din virksomhed?

3 + 13 =