Nonbye som stærk drivkraft hos Københavns Håndhold
Nonbye har været en stærk drivkraft i udviklingen af et nyt udtryk i Frederiksberg Hallen, hvor bl.a. Københavns Håndbold har hjemmebane. Med den nye udsmykning er det lykkedes både at rydde op i den eksisterende reklamestøj, få plads til dobbelt så mange reklamer og skabe en mere intens stemning.
”Jan (red: Nonbyes designchef) har ramt helt rigtigt med det forslag, han endte med at præsentere for os, og vi har løbende haft et super godt samarbejde. Også da der efterfølgende var behov for lidt tilretninger i den ene ende af hallen for, at det hele visuelt spillede perfekt.”
– Direktør Janni Møller Thomsen, København Håndbold
Værdifuld tre-part udvikling
Både Janni og Søren kender designchef Jan Graus Sørensen fra Nonbye gennem netværksarbejde omkring København Håndbold og valgte derfor at tage en snak med ham om mulighederne for at gøre noget ved det visuelle udtryk i hallen.
”Vi har haft et rigtigt godt tre-parts samarbejde, hvor vi fra FIU og København Håndbold har budt ind med, hvad vi godt kunne tænke os i stil, farver og stemning.”
Bedre udlejningsmuligheder
”Jan har lyttet, udfordret os og kommet med udkast, som vi har udfordret for at nå frem til den helt rigtige løsning,” fortæller Søren.
”Vi står i dag med en udsmykning af hallen, som alle tre parter er rigtig glade for og kan være stolte af. Hallen er dermed også blevet nemmere for os at leje ud til forskellige formål.”
Stærke billeder giver unik stemning
Den nye udsmykning i hallen sætter fokus på de mange følelser, som kommer i spil i en håndboldkamp. Gennem stærke billeder, hvor spillerne har følelserne uden på tøjet, skabes en helt unik atmosfære i hallen.
Et design der skaber mere ”rum” i hallen
De store billeder med håndboldpiger på gavlen er således med til at øge brandingen af København Håndbold. Samtidig skal de også få hjemmebanen til at virke mere skrækindjagende for de modstanderne, som kommer på besøg.
De øvrige dekorationsbilleder fra andre sportsgrene er også med til at skabe mere ”rum” i hallen og dermed få den til at virke større. De forskellige billeder understreger også, at hallen kan bruges til mange formål.
Nonbye som stærk drivkraft
Både Janni og Søren fremhæver, at Jan fra Nonbye har været en væsentlig drivkraft i hele processen med udviklingen af det nye udtryk, herunder at sikre den nye løsning lever op til de krav, som DHF stiller.
”Vi havde også et behov for, at Nonbye arbejdede hurtigt og fik produceret og implementeret den godkendte løsning i løbet af en lille måned, da vi skulle være klar til præsentationen af den ”nye” hal på TV2 i forbindelse med et topbrag i ligaen. Det krævede en del koordinering, da der var stor aktivitet i hallen på samme tid, men Nonbye klarede det hele til ug.”
Fra hal til arena
”For mig er hallen i dag langt mere en sportsarena end den var tidligere,” siger Janni. ”Det er netop det, som vi ønskede os, og det har en rigtig god effekt, både når man er i hallen, og når man ser noget på TV herfra. Det er også bemærket og anerkendt hos folkene fra TV2.”
Der har desuden været nogle helt formelle krav fra DHF (Dansk Håndboldforbund) til udsmykningen i hallen, som Nonbye også har fået indarbejdet i løsningen.
Caseansvarlig
Jan Graus Sørensen
Design- & marketingchef, mDD
+4540606240
js@nonbye.dk
Store forandringer for få midler
Med den nye udsmykning i hallen lykkedes det både at få ryddet op i den eksisterende reklamestøj, få plads til det dobbelte antal reklamer og skabe en mere intens stemning.
Samtidig er der lavet et system, så man nemt kan udskifte bannere uden at skulle bruge stiger m.v. Det fortæller design- og marketingchef Jan Graus Sørensen fra Nonbye og fortsætter:
”De enkelte logoer får i dag meget mere synlighed uden af skulle ”kæmpe om pladsen” med de øvrige sponsorers logoer.”
Det giver også bedre muligheder for at øge antallet af sponsorer og dermed øge indtægten til hallen og klubben.
Sidder du med spørgsmål?
Måske har du spørgsmål, som hurtigt kunne besvares af en stemme i telefonen eller via mail.
Kom rigtigt fra start – kontakt os nu! Vores råd er bedst, jo tidligere vi er med!