I foråret 2022 påbegyndte vi demontage af folie på DSB’s S-tog. Der er tale om 135 S-tog, som skal demonteres, rengøres og folieres på ny. ”Vi er meget stolte af samarbejdet,” siger salgschef Jesper Borchers. ”Vi besidder de helt rette kompetencer til at løse opgaven. Nonbye er som de eneste i hele Norden 3M Select Platinum Partner Rail.”

Flere fordele ved foliering

De 135 S-tog skal folieres over tre år. ”Opgaven omfatter både affoliering af den nuværende folie samt montage af den nye. Vi arbejder både med de 83 meter lange SA tog med otte vogne og de 40 meter lange SE tog med fire vogne,” fortæller projektleder Johnnie Michael Schoelzer. ”Der er flere fordele ved at bruge selvklæbende folie på togene fremfor for at male dem. De kommer f.eks. hurtigere tilbage i drift og er nemmere af afrense for graffiti.”

Graffiti er en stor udfordring

DSB bruger mange millioner hvert år på at fjerne graffiti på S-togene. Der er derfor valgt en anti-graffiti løsning, som er lettere at afrense. ”Der er tale om en ”sandwich-løsning” hvor yderste lag er en anti-graffiti laminat,” fortæller Johnnie Michael Schoelzer. ”Vi anvender folie fra 3M til denne opbygning.”

Produktion hos Nonbye i Odder

De mange hundrede m2 folie til S-togene produceres på Nonbyes fabrik i Odder. ”Vores over 50-årige erfaring med produktion af skilte og folieløsninger giver en helt særlig ballast til opgaven,” siger Jesper Borchers. 

Solid projektledelse bag værdifuldt samarbejde

Koordinering med kunden, montører og produktion, løbende godkendelse, dokumentation, indkøb og meget mere. Opgaverne er mange og projektleder Johnnie Michael Schoelzer har det fulde overblik og styrer projektet med sikker hånd. ”Efter en indkøringsperiode er vi nu rigtig godt i gang og alt kører efter planen,” siger Johnnie. ”Jeg er kontinuerligt i tæt dialog med DSB og kan straks tage affære, hvis der opstår behov for det. Det giver tryghed for både kunden og vores montører.”

Caseansvarlig

 

 

Projektleder Johnnie - Nonbye a/s

Johnnie Michael Schoelzer

Lad os hjælpe din virksomhed med at skabe stærke visuelle udtryk!

Nonbye hjælper alle typer virksomheder, kæder og institutioner i alle brancher med at skabe visuel identitet med høj synlighed og ensartet udtryk. Vi vil også gerne hjælpe dig og dit projekt med at komme sikkert i mål – vi har 50 års erfaring at byde ind med. Kontakt os allerede i dag for et uforpligtende møde.