Beregning af CO2-aftryk kræver udfordrende dataindsamling hos leverandører
23. maj 2023
Charlotte Kvistgaard, Per Nonbye og Maria Skallerup igang med Klimaklar Produktionsvirksomhed - Nonbye

Vores CSR-ansvarlige Maria Skallerup, produktionschef Per Nonbye og regnskabschef Charlotte Kvistgaard deltager i et forløb hos Klimaklar Produktionsvirksomhed. Formålet med forløbet er at styrke vores evne til at beregne værdien af vores virksomheds CO2-aftryk.

De er godt i gang med at indsamle data fra vores leverandører for at kunne beregne CO2 aftrykket præcist.

“Det er en større udfordring end forventet at indsamle relevante data, da mange leverandører endnu ikke har disse data,” fortæller Maria og fortsætter “Mange virksomheder ønsker at kunne beregne deres CO2-aftryk, men det er ikke så nemt som først antaget. Vi er i den spæde start og er på forkant for vores branche, men der er en del udfordringer, som vi forsøger at løse undervejs. Udfordringerne hjælper Klimaklar og NRGI med at rådgive om, så vi forhåbentlig kan få udregnet vores første bud på det CO2 aftryk, som vi som produktionsvirksomhed sætter.”

Vi er spændte på processen og håber, at virksomhederne får øjnene op for vigtigheden af disse data og deres rolle i at støtte samfundets udfordringer.