Bæredygtighed hele vejen rundt
2. december 2022
Vi er stolte af at kunne fortælle, at vi i perioden fra november 2020 til november 2022 har affaldssorteret 2.554 kg madaffald!
Hos Nonbye har vi en samarbejdsaftale med Daka Refood, som henter vores organiske affald fra kantinen. Madaffaldet genanvendes som grøn energi og gødning, og de 2.554 kg betyder, at 4.164,46 kg gulerødder kan blive gødet, 804,51 kg CO2 kan spares og en husstand kan blive opvarmet i 100,93 dage. Det er da sejt!
Sidste år blev vi certificeret med Daka ReFood mærket, som hænger i vores kantine og bidrager til den interne bæredygtighedsfortælling.