28 meter lang facadeskiltning viser vej til Blue Water Shipping
9. december 2022

I sommeren 2022 flyttede Grønlandshavnen fra Aalborg til Aarhus. Blue Water Shipping flyttede sine grønlandske aktiviteter med til havnen i Aarhus, hvor de i forvejen har stor aktivitet og samlet over 40.000 kvm terminaler.

Et 28,47 meter langt og 1,45 meter højt facadeskilt viser med stor synlighed, hvor Blue Water Shipping har til huse på Grønlandshavnen. Den nye facadeskiltning er produceret og monteret af Nonbye.

”Vi har arbejdet sammen med Blue Water Shipping i flere år,” fortæller sparringspartner Olafur Munk. ”Vi værdsætter den konstruktive dialog med kunden om opgaverne, og hvordan vi bedst optimerer deres facadeskilte og dermed den visuelle identitet.” 

Et par af fordelene ved facadeskilte

  • Logo-markering på facade og vinduespartier
  • State of the art-skiltning i forbindelse med prestigebyggeri
  • Henvisning og branding på bygninger og tage, som kan ses på lang afstand

De mest anvendte skilteplader er sandwich- (dibond), aluminiums- og plastplader, men vi leverer også løsninger i træ, rustfrit stål, galvaniseret jern og glas. Mange af materialerne kan efterfølgende overfladebehandles i form af lakering, forkromning, polering og aluksering, så de får det ønskede udtryk og matcher jeres grafiske identitet.

Hvad koster facadeskilte?

Facadeskiltning kan udformes på mange måder, og prisen kan derfor variere meget. Følgende faktorer har indflydelse på den endelige pris:

  • Størrelse og antal
  • Materialer
  • Lys/ikke lys/lyskilder
  • Monteringsforhold
  • Kompleksitet  

Vi er ISO 9001 & 14001 certificeret